Mission/Vision

Bramming Ju-Jutsu er en selvforsvars- og kampsportsklub.
Vi underviser i selvforsvar og konkurrence disciplinerne “fighting” og “duo”.
Træningen er målrettet børn, ungdom og voksne.
Klubben drives af frivillige kræfter, med et stærkt samarbejde mellem trænerteamet og bestyrelsen.
Vi er en klub med fokus på høj faglighed og kvalitet i undervisningen.
Vores dygtige trænerteam bliver uddannet på DJU’s trænerkurser, og vi er altid i dialog omkring optimering af klubben.
Vi vægter det gode træningsmiljø højt. Respekt, udvikling og disciplin er kerneværdier i Bramming Ju-Jutsu.
Vi sætter en ære i at alle får muligheden for at udvikle sig fysisk, mentalt og socialt. Bramming Ju-Jutsu vil være en aktiv klub i det lokale miljø som børn, unge og voksne kan spejle sig i. Vi vil også bidrage med dygtige eliteudøvere på talent- regional- og landshold.