U21 Verdensmesterskaberne & Germany Open

Bramming Ju-Jutsu Klub's Bo Jin Pedersen blev nr 3 til U21 verdensmesterskaberne i -56kg.

I weekenden den 29-30 oktober 2005 var Bramming Ju-Jutsu Klub til U21 Verdensmesterskaberne & Germany Open i Hanau ved Frankfurt. Til U21 Verdensmesterskaberne var 18 nationer representeret og til Germany Open var der 24 nationer og 1100 deltagere.

U21 VM
Klubben havde fået deres to unge supertalenter Bo Jin Pedersen, 18 år, og Jonas Tidemann, 17 år, udtaget til at repræsenterer Danmark ved U21 Verdensmesterskaberne.

Bo
Bo var udtaget i vægtklassen -56kg. Ii Bo's første kamp skulle han møde en stærk russer, kampen var utrolig lige, men Bo måtte desværre se sig slået. Bagefter skulle Bo så møde tyskeren, en rigtig dygtig kæmper som Bo før har mødt og tabt til. Denne gang ville Bo det anderledes, han vandt en rigtig flot og overbevisende kamp. Så stod en iraner på den anden side af måtten, også en dygtig kæmper, men ingen problem for vores Bo som var tændt og klar som aldrig før. Bo vandt kampen sikkert. Så var Bo nået frem til semifinalen, der var det den kommende U21VM fra polen, som Bo skulle møde og der var ikke meget at stille op polakken var for stærk og Bo måtte se sig besejret, men sikrede sig en flot 3 plads. Et stort tillykke til Bo Jin Pedersen for den flotte præstation.

Jonas
I -85 kg vægtklassen var Jonas Tidemann udtaget. Jonas sad den første runde over. Jonas skulle så i sin første kamp møde en russer, som havde vundet sin første kamp. Russeren var meget dygtig og Jonas nåede aldrig at komme ordentlig igang og ind i kampen, som han tabte. Bagefter var det en iraner som Jonas skulle møde. Jonas vandt denne kamp i sikker og flot stil. Så var Jonas nået til kampen om at komme i semifinalen, her skulle han møde en tysker, som var en af de ældste i vægtklassen og derfor også meget erfaren. Jonas kæmpede alt hvad han havde lært, men det var ikke nok denne gang og måtte se sig slået af den erfarne tysker, så det blev til en flot 7 plads til Jonas Tidemann.

Danmark stillede med et meget ungt hold, da man må være fyldt 21år, men der var ingen af kæmperne der endnu var fyldt 20år. Bo er 18år og kan nå at stille op en gang mere til U21 VM og Jonas er ”kun” 17år og kan nå det to gange i endnu, så det ser rigtig lyst ud for Danmark til de kommende U21 VM.

Germany Open
I forbindelse med U21 VM var der arrangeret et stort internationalt stævne, nemlig Germany Open. Der var ialt 24 nationer og 1100 deltagere. Bramming Ju-Jutsu Klub havde ialt 7 deltagere med til dette stævne som både er for børn, junior, senior og eliten. Her markerede Bramming Ju-Jutsu Klub sig også rigtig flot med følgende resultater:

Fighting:
Jannich Agerholm Hansen nr 1 i drenge -48kg
Sabrina Sarkinovic nr 3 i junior damer +60kg

Duo(teknisk diseplin):
Camilla Hansen/Jeppe Hansen nr 2 i duo mix for børn

Udover det kæmpede Helene Larsen, Kim Hansen og Jakob Tidemann, men opnåede ingen resultater denne gang.

Se masser af billeder fra både U-VM og Germany Open her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.