Swedish Open 2006

Bramming Ju-Jutsu Klub havde lørdag den 30 september, 5 kæmpere med til Swedish Open 2006 i Helsingborg.
De 5 kæmpere var: Jannich Agerholm Hansen, Jeppe Hansen, Sabrina Sarkinovic, Jonas Tidemann og Jakob Tidemann.

Jannich Agerholm Hansen i kamp mod een af de stærke svenskere.


Swedish Open 2006 havde i år 250 deltagere fra 10 forskellige nationer.
Bramming Ju-Jutsu Klub's to stortalenter Jannich Agerholm Hansen og Jeppe Hansen stod for to af klubbens ialt 3 medaljer ved Swedish Open.
Jannich skulle kæmpe i drenge 9-12år +45kg. Jannich vandt de første 3 kampe i sikker stil blandt andet over nogle af svenskernes talenter. Efter de tre kampe var Jannich klar til finalen her stod en han kendte rigtig godt nemlig Lasse Munch fra nabo klubben Ribe, de to talenter leverede en rigtig god kamp, men Jannich måtte desværre se sig slået af Lasse da tiden var gået, men en flot 2 plads i hus.
Jeppe kæmpede mod de lidt ældre nemlig junior drenge 13-15år -55kg. Jeppe lagde rigtig flot ud med at vinde sine to første kampe, men i sin tredje kamp stod der en rigtig stærk hollænder, som vandt over Jeppe i en god og underholdende kamp. Jeppe skulle nu møde en svensker i kampen om bronze, den kamp vandt Jeppe sikkert og klubben's anden medalje var i hus.
Det var en fornøjelse at se, hvordan vores danske talenter, var et niveu over de svenske. Det tegner godt for de kommende år og tyder på vi gør det rigtige.
Klubben's tredje medalje blev hentet af Jakob Tidemann som stillede op i masters -85kg.
Swedish Open var et af de stævner, hvor Jakob skulle bevise, at det er ham der skal udtages til Verdensmesterskaberne i vægtklassen -85kg, lørdag den 18 november 2006 i Rotterdam. Jakob får besked om han er udtaget i den kommende uge.
Den næste store udfordring for Bramming Ju-Jutsu klub's kæmpere bliver Germany Open den 14-15 oktober i Hanau ved Frankfurt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.